TeamGym

TeamGymlinjen på Gymnastikefterskolen Stevns

TeamGymlinjen på Gymnastikefterskolen Stevns er vores dedikerede konkurrencelinje. Det er den linje du skal vælge, hvis du brænder for at dygtiggøre dig inden for både rytme og spring og hvis du samtidigt elsker konkurrence og fællesskab med dit hold. Vi knokler, skubber grænser og har det sjovt sammen. Vi sætter fællesskabet meget højt og vi forventer samtidigt noget af hinanden. Linjefaget TeamGym er målrettet deltagelse i Efterskole DM, hvor vi gennem mange år har ligget i toppen af de danske efterskoler. Vores målsætning for Efterskole DM er at stille det stærkeste hold og gå efter de bedst mulige placeringer, hvilket kræver noget af dig!

Til vores TeamGym undervisninger sigter vi efter, at vi sammen skaber god stemning og gode oplevelser for dig som individ såvel som holdet. Vores dygtige og erfarne TeamGym undervisere sætter rammerne for, at fællesskab og holdånd er i centrum, og at den enkelte elev kan øge nysgerrigheden og egen udvikling inden for TeamGym.

Hvis du vælger TeamGym på Stevns, vil du blive udfordret på det fysiske og mentale plan, hvor vi fokuserer på “den hele gymnast” – vi vil dig!

Det kan du forvente…

  • Spring: teknikoptimering og de hele spring på bane og trampet, progression tilpasset den enkeltes niveau, stil vs. sværhed, m.m.
  • Rytme: udtryk, ensartethed, momenter, m.m.
  • Fysisk træning: smidighed, styrke og kondition
  • Personlig udvikling: begrænsninger og overbevisninger
  • Testkonkurrencer med andre efterskoler
  • Samarbejde med klubhold og landshold

Vi forventer at du…

  • Du er indstillet på at dygtiggøre dig inden for alle tre discipliner (rytme, bane og trampet)
  • Du deltager med engagement og gå-på-mod, hvor du tør lave fejl og rykke grænser
  • Du er med til at skabe en god holdånd/opbakning til de øvrige elever på linjen. Den enkelte er ikke bedre end hele holdet!
  • Du træner (også udover de fastlagte timer) på de ting der er svære
  • Du er klar på der i perioder vil være “lektier” i form af video-uploads

Undervisere på TeamGymlinjen

Anders Winther Larsen

Emil Læssøe

Peter Bollesen

Malthe Brix Andersen

Christina Cuni

Tanja Barnekov Zacho

Line Kjærsgaard Knudsen

Vores andre linjefag

Build & Burn

Dans

Fodbold

Rytme

Spring