Stevns Elite

Stevns Elite er et udtaget opvisningshold af tidligere elever, som repræsenterer skolen ved forskellige opvisninger. Holdet træner ca. en weekend om måneden.

Vi ønsker med holdet at give tidligere elever muligheden for at vende tilbage til skolen og få gode oplevelser med gymnastikken samt forbedre deres gymnastiske kunnen. Derved håber vi, at de rundt omkring i foreningerne kan være med til at udvikle gymnastikken.

Holdet laver ca. 10-12 opvisninger hver sæson både på skolen og til diverse opvisninger og stævner. Det er muligt at booke holdet til en opvisning mod dækning af transportudgifter. Kontakt holdleder Elke for nærmere info (se kontaktinfo nederst på denne side).

Krav og forventninger for at gå på holdet

  • Du er tidligere elev på Gymnastikefterskolen Stevns og har gennemført et helt skoleår
  • Vi forventer, at du prioriterer holdet højt til både træning og opvisning og i dine forberedelser
  • Vær klar på intense sociale weekender hvor udvikling af opvisningen er i højsædet
  • Du skal have lyst til at være en god repræsentant for skolen
  • Det er vigtigt, at du er i god fysisk form til at kunne deltage på holdet. Det vil sige, at du er aktiv ved siden af, så du vedligeholder dit niveau og gerne udvikler det
  • Du skal være indforstået med at følge skolens regler, når du er til træning på skolen eller på tur med skolen
  • Hvis du vælger at stille op til udtagelse til Stevns Elite er det vigtigt, at du gør klart over for dig selv om du har overskud til at prioritere holdet som det forventes

Instruktørteamet 23/24

Rytme: Amanda Muff Baunsgaard Nielsen
Rytme: Ida Forchhammer Thønnings
Spring: Kristian Enevoldsen
Spring: Christoffer Lindquist
Spring: Malthe Muuh

Holdleder: Lasse Sunesen

Udtagelse til Stevns Elite 23/24

Holdet udtages i september. Udtagelsen er d. 8. september – 20.september

Du tilmelder dig udtagelsen ved at klikke her

 

Samlinger

  • 8-10 september: udtagelse + opstart for Stevns elite 23/24
  • 22-24 september: 1 samling
  • 27-29 oktober: 2 samling
  • 17–19 november: 3 samling
  • 1-3 december: 4 samling + opvisning
  • 5-7 januar: 5 samling
  • 23-25 februar: 6 samling

Kalender 23/24

Der vil komme tidsplan og plan i det hele taget samt sekvenser op som skal øves når vi nærmer os.

Nedenfor kan du se, hvornår der er samlinger og hvilke opvisninger vi forventer at deltage i. Der kan komme ændringer.

 

Opvisninger

  • Farum opvisning
  • Turné weekend m. elev
  • Påskestævne
  • Stevns Gymshow
  • Elevmøde
  • Grundlovsdag
  • Stevns Aften
  • + andre opvisninger vi bliver inviteret til

Økonomi

Den samlede udgift for at gå på holdet er 3.000,- kr. Prisen dækker kontingent, forplejning, stævneudgifter, bus til opvisningsturné med elevholdet, opvisningstøj m.m. Udgifter til holdtøj kommer udover, da det er gymnasterne selv (i samråd med instruktører) der står for dette.

Kørsel til og fra træninger og opvisninger er på egen regning.

Kontakt

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte holdleder Lasse Sunesen på ls@gymnastikstevns.dk.