Køkken

God, sund og nærende kost

SUNDHED

Vores menu er udarbejdet på baggrund af de officielle kostråd. Det er vigtigt, vores måltider er ernæringsrigtigt sammensat, da eleverne er fysisk aktive det meste af dagligdagen. Vi anvender sæsonens frugt og grønt til alle hovedmåltider, der serveres fuldkornspasta fremfor hvede pasta og vi vælger de grove meltyper, når vi bager.

FAGLIGHED

Alt mad tilberedes fra bunden med sæsonens frugt og grønt. Vi sylter og bager selv alt vores brød lige fra morgenboller, rugbrød, pizzabunde og kage. Det er en vigtig faktor for os, at vi ved, hvilke ingredienser, der er i den mad vi serverer for eleverne, da vi er stolte madhåndværkere. Vi vil gerne anvende køkkenet som læringsrum for eleverne, så vi kan fylde deres ”rygsæk” op med gode sunde madvaner og råvarekendskab, som de kan tage med sig ind i fremtiden. Vi vil ”uddanne” madambassadører, det vil vi gøre via leg og læring, når eleverne er med i køkkenet, hvor de kommer igennem alle køkkenets arbejdsopgaver fra planlægning, klargøring, produktion, servering og præsentation til afrydning, opvask og oprydning af spisesal.

ANSVAR

Eleverne har et medansvar for dagens madproduktion, når de er i køkkenet.  Samtidigt tager skolen ansvar for så vidt muligt at tilbyde mad uden tilsætning og fyldstoffer og yderligere ønsker vi at skabe madmod hos eleverne, så de kan tage en ”rygsæk” fyldt med læring om råvarer og gode madoplevelser med sig.

FÆLLESSKAB

Eleverne har et medansvar for dagens madproduktion, når de er i køkkenet.  Samtidigt tager skolen ansvar for så vidt muligt at tilbyde mad uden tilsætning og fyldstoffer og yderligere ønsker vi at skabe madmod hos eleverne, så de kan tage en ”rygsæk” fyldt med læring om råvarer og gode madoplevelser med sig.

RESPEKT

Vi anvender gerne frugt og grønt fra lokale producenter for at vise respekt overfor den dansk sæson. Så vidt muligt anvendes hele råvaren. Vi vægter bæredygtighed højere end økologi. Vi tilbereder gerne diæter, så som laktosefri, glutenfri, vegetar samt tager hensyn til religion. Der er plads til forskelligheder.

Køkkenpersonale

Nadia Lie

Køkkenchef

Karina Føhns Larsen

Ernæringsassistent

Lene Jeanette Nielsen

Ernæringsassistent

Lisbeth Fabricius

Tina Ferm Andersen

Ernæringsassistent